På denne side vil vi beskrive hvad den nye ordning betyder for dig. Bemærk at det ikke længere er muligt at tilmelde sig ordningen.
For at hjælpe de mange danskere som lider under de høje energipriser har Folketinget besluttet at hjælpe ved at tilbyde private husstande og erhvervskunder muligheden for at indefryse en del af deres elregning.
Ordningen trådte i kraft d. 1.11.2022, og du kan få indefrosset regninger der er udstedt efter denne dato. Du kan desværre ikke få indefrosset for perioder der ligger før 1.10.2022. Vi anbefaler at du kontakter os for at få en almindelig afdragsordning hvis det er nødvendigt.
Kort fortalt kan du få indefrosset den del af din regning der ligger over det fastsatte prisloft på 0,80 kr. (1 kr. inkl. moms). Det er ikke muligt at indefryse tariffer, moms og afgifter.
Prisloftet er sat ud fra hvad elprisen var for 4. kvartal 2021.
Eksempel på beregning
I vores eksempel viser vi en beregning der tager udgangspunkt i en privatkunde der har et elforbrug på 4.000 kWh årligt og at elprisen er 2,75 kr. ekskl. moms. Kunden skulle normalt have betalt 11.000 kr. ekskl. moms for sit elforbrug, men grundet prisloftet som er på 0,80 kr. skal kunden nu kun betale 3.200 kr. ekskl. moms.
Det resterende beløb på 7.800 kr. ekskl. moms, vil indgå i aftalen om indfrysning. Kundens abonnement og gebyrer vil også indgå i denne indefrysning (dette gælder ikke gebyrer fra netselskabet).
Kunden vil således have indefrosset 8.727 kr. ekskl. moms, som skal afdrages over den 4-årige afdragsperiode fra 01.11.2024.
Tilmeld dig her
Privat
Det koster et engangsgebyr for at tilmelde sig på 99 kr. inkl. moms. Der pålægges også et gebyr på 69 kr. /md. inkl. moms. Derudover vil der blive pålagt en rente på 2% af beløbet.
Erhverv
Det koster et engangsgebyr for at tilmelde sig på 199 kr. Ekskl. moms. Der pålægges desuden et gebyr på 149 kr. /md. Ekskl. moms. Derudover vil der blive pålagt en rente på 4,4% af beløbet.
Hvis du flytter og beholder os som leverandør, skal du oprette aftalen igen på den nye adresse. Hvis du skifter leverandør vil du forsat skulle afbetale det indefrosset beløb til GNP Energy.
Hvis du ikke kan betale dine afdrag i løbet af afdragsperioden, vil du modtage en rykker. Efter to rykkerbreve hvor det indefrosset beløb stadig ikke er betalt, vil dette blive opgjort og overdraget til Erhvervsstyrelsen, der via Gældsstyrelsen vil inddrive gælden. Du vil i så fald blive kontaktet direkte af Gældsstyrelsen.